Billedkunstneren der blev forfatter og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

Billedkunstneren der blev forfatter og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

Litteratur Skrevet af: Christina Hammerum Rasmussen 28 May 2020
Del på facebook
Facebook

Billedkunstneren der blev forfatter og er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris

Matias Faldbakken er som billedkunstner kendt for sine installationer med industrielt skrammel. Som forfatter kan han ikke lade være med at inddrage billedkunsten. I sin seneste roman ‘Vi er fem’, slipper han en klump ler løs i en norsk bygd
Bag store matterede ruder, et stenkast fra Slottsparken i Oslo, ligger Matias Faldbakkens atelier. Kun spredte spraydåser i vinduerne røber, at der er tale om en billedkunstners værksted. Der er ingen dørklokke og intet skilt. Men bag den tunge, slidte dør gemmer Matias Faldbakkens kunstneriske univers sig. Det er her, han har bedt mig møde ham, så vi kan tale om hans forfatterskab og romanen ‘Vi er fem’, som netop er udkommet på dansk. For at komme til kontoret i baglokalet, må vi gå igennem den tunge lugt af maling og over materialer, der ligger hulter til bulter. Vi bevæger os så at sige fysisk gennem billedkunstneren Matias Faldbakkens område til forfatteren Matias Faldbakkens.

Frustration over aldrig at kunne blive oversat helt

Der står en stabel af ‘Vi er fem’ på skrivebordet. Det er den danske oversættelse, fortæller han og tilføjer, at han altid bliver nervøs, når han modtager oversættelser af sine romaner. Med sprog som han ikke kender, er der ikke andet for end at håbe, at oversættelsen fungerer, men med engelsk og de skandinaviske sprog får han mulighed for at se oversætterens arbejde. Og det er ikke nemt for ham. "Jeg har brugt så tilpas lang tid på originalen, og så kommer alt ud i en lidt dårligere version og på en måde med teksturer og friktioner, som ikke findes der eller som ikke skal være der. Og ting, som jeg har arbejdet med at lægge ind, subtilt, i det norske, bliver borte, væk. Mister nuancerne." Han forstår dog, at det nu engang er forfatterens lod, hvis værket skal ud i verden, og han synes da også – trods alt – at den danske oversættelse er så god, som en oversættelse kan blive.

En oversættelse kan aldrig blive det samme som originalen. "Det er som at lave en skulptur i ét materiale og så prøve at lave den samme skulptur i et andet materiale. Altså der er sådanne grundlæggende forskelligheder, som er frustrerende." Det er den primære forskel mellem at være billedkunstner og forfatter. Hvor ens kunstværk altid er det samme, hvor end i verden det befinder sig, må man som forfatter slippe tøjlerne og håbe på det bedste i oversættelsen.
Foto: Dan Petter Nergaard
Se store billeder her →
Foto: Dan Petter Nergaard
Se store billeder her →

Skitseblokken blev til en notesblok

I dag er Matias Faldbakken både en anerkendt forfatter og en anerkendt billedkunstner. Men sådan har det ikke altid været, for først var han billedkunstner. Da jeg spørger ham, hvornår han begyndte at skrive, svarer han: "Jeg skrev aldrig, da jeg var ung. Jeg tegnede, tegnede altid," siger han og kradser kruseduller ned på en usynlig blok med en usynlig blyant. Som ung gik han på opdagelse i alt lige fra klassisk tegning til graffiti og blev uddannet billedkunstner. Men med tiden blev han ubevidst mere narrativ i sin kunst, fortæller han og siger med et grin: "Bogstaveligt talt, min skitseblok blev til en skriveblok, uden at jeg havde planlagt det."

Det var altså ingen plan B at blive forfatter. Det var et sidespor, fortæller han; et sidespor, som kom snigende, og som han morede sig med at følge. Og det gør han stadig. Men kun når billedkunsten giver ham tid. Matias Faldbakken fokuserer nemlig udelukkende på enten billedkunst eller skriveri – aldrig begge dele på samme tid.

De seneste tyve år har han bevæget sig zigzaggende mellem de to kunstarter. Hvis han føler, at det ene af de to kunstfelter har mere at byde på end det andet, går han derhen. Og så arbejder han med det, til han bliver træt af det og går tilbage til det andet. Arbejdet – både billedkunsten og skriveriet – virker til at være båret mest af lyst, og det er det nok også, anerkender han, men tilføjer med et grin: "Lyst er jo en ting, skuffelse en anden. Jeg er ofte lige så meget drevet af skuffelse og ærgrelse, som af lyst og undring, kan man sige".

Den røde tråd

Den unge dreng, som brændte for billedkunsten, endte altså også med at blive forfatter. I dag synes Matias Faldbakken selv, at han er lige så meget billedkunstner som forfatter. Indimellem har de to kunstarter en tendens til at smelte lidt sammen. "Det er ikke altid lige let for mig personligt at skelne mellem, hvilke ideer der skal være kunst, og hvad der skal være litteratur. Det kan jeg tvivle på hele tiden."

Det er ingen hemmelighed, at Matias Faldbakkens romaner er meget forskellige fra hinanden: fra den ekstreme ‘Skandinavisk Misantropi’ til den observerende ‘The Hills’ og nu med den eventyragtige ‘Vi er fem’. Litteraturkritikere har gjort meget ud af at påpege forskellene mellem de fem udgivelser, men forfatteren selv ser en klar rød tråd mellem dem. "Ligesom jeg kan se en rød tråd mellem bogen (Vi er fem, red.) og en gipsfigur eller en kultegning."
Foto: Dan Petter Nergaard
Se store billeder her →
Foto: PR-foto / Gutkind
Se store billeder her →

At bruge sig selv i litteraturen

‘Vi er fem’ handler om familiefaren Tormod, som er god med hænderne og altid i gang med et byggeprojekt. En dag får han liv i en klump ler. Man skal så at sige ikke lede meget mellem linjerne for at se billedkunstens rolle i romanen. Foruden det meget håndgribelige eksempel med lerklumpen byder romanen på stor sanselighed. Det er forfatteren selv meget bevidst om: "Den går jo vældig tæt på materialer. I ‘The Hills’ gik jeg tæt på det rent fysiske i restauranten. Så restauranten har jeg næsten tænkt på som en slags skulptur. Jeg trækker nok på en del af min erfaring, jeg har jo ganske meget erfaring med materialer og fysisk arbejde".

Tormod har, ligesom Matias selv, fingersnilde og skaberglæde, men Tormod er samtidig en let parodi på et mandfolk, som forsøger at fikse sin familie fra værkstedet. Familien i ‘Vi er fem’ er en typisk middelklasse-kernefamilie, hvor tomrummet mellem dem bare vokser, mens moren falder ned i sofaen foran Netflix og faren går i værkstedet. Selvom Matias Faldbakken ikke ser store ligheder mellem sit eget familieliv og romanens, anerkender han dog: "Når man skriver, henter man altid ting fra en selv, og alle karakterer er på et eller andet niveau et selvportræt."

Jeg kan ikke lade være med at spørge, hvor mange de er i hans egen familie. "Vi er fem," ler han og holder håndfladen frem for sig.

Golem, Pinocchio, Frankensteins monster, lerklumpen – kært barn har mange navne

Litteraturhistorisk læner ‘Vi er fem’ sig op ad det klassiske tema om menneskeskabt liv, som altid har bekymret mennesket. Det er Matias Faldbakken helt bevidst om. Men faktisk opstod idéen pludselig en dag i atelieret. "Udgangspunktet var meget konkret. Jeg tænkte, at hvis en håndværker får liv i en klump ler, ville det være sjovt at skrive om det helt konkret i en norsk bygd-virkelighed. Hvad ville folk sige og gøre?"

Ligesom den jødiske Golem og Shelleys monster starter det godt for lerklumpen, som nyder sin skabers ømhed, lige indtil den føler sig afvist og derfor vender ryggen til familien. Og så går lerklumpen amok i den norske bygd.

‘Vi er fem’ følger en moralefyldt tradition, som i dag, måske mere end nogensinde før, er meget aktuel. Det er Matias Faldbakken enig i, men romanteknisk finder han udelukkende inspiration i traditionens forgængere, fordi han synes, at det er et interessant felt; han gør det meget klart, at han ikke er ude på at løfte advarende pegefingre: "Jeg vil aldrig gå hen og sige: Nu skal du høre en moralsk saga om menneskelig hybris. Jeg synes bare, det er interessant som tematisk felt."

Matias Faldbakken skriver for at underholde, og hvis man så har lyst til at tolke undervejs, kan man endelig gøre det, siger han. Men store moralske prædikener har han ikke i sinde at komme med. "Pegefingeren er jeg ikke glad for, ud med den. Jeg prøver at skrive, så læseren bladrer til næste side, og i modsætning til billedkunsten, som kan være mere hermetisk og måske lidt mere for et indforstået kunstpublikum, så prøver jeg at skrive, så det kan læses af hvem som helst."

Fakta

‘Vi er fem’ er Mathias Faldbakkens femte roman og den er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år. Prisen uddeles til efteråret.

Han seneste roman ‘Vi er fem' er lige udkommer på dansk på forlaget Gutkind

Matias Faldbakken debuterede som forfatter under pseudonymet Abo Rasul i 2000 og han var på det tidspunkt allerede en etableret billedkunstner.

Matias Faldbakken er født 1973 i Hobro. Han bor og arbejder i Oslo.
Han er uddannet på Kunstakademiet i Bergen og på Städelschule i Frankfurt am Main.

Del på facebook
Facebook

Christina Hammerum Rasmussen

Skribent
Christina Hammerum Rasmussen er cand.mag. i litteraturhistorie og har en bachelor i spansk og latinamerikansk fra Aarhus Universitet, hvor hun har specialiseret sig i skønlitterær oversættelse.
I arbejdet som skønlitterær oversætter bevæger hun sig mest i den latinamerikanske litteratur, men i sin fritid er det oftere moderne nordisk litteratur, der lander i hendes bogreol.
Se Christinas artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind